Pernille Skipper sælger ud – prisen for at rejse millioner til kriseplan er tårnhøj

Ironien er så tyk, at den næsten er til at skære i. Først siger Coop ambas nye formand, Pernille Skipper, ja til en kriseplan, hvor den stadig temmelig sorte energivirksomhed OK redder den kriseramte detailgigant, som står bag store kæder som SuperBrugsen, Kvickly og 365discount. Nu sælger Pernille Skipper bogstaveligt talt ud – igen. I en opsigtsvækkende handel sælger Coop amba sin bank, Coop Bank, til Danmarks fjerdestørste bank, Sydbank. Det er måske ikke så overraskende, for salget er en del af den store kriseplan, som skal sende to milliarder kroner ind i Coop, at Coop Bank skal sælges. Man kan heller ikke sige, at hun sælger ud af arvesølvet. Der er snarere tale om et slags garagesalg. Hvad, der imidlertid gør salget af Coop Bank opsigtsvækkende, er, at Pernille Skipper for at sikre sig den højest mulige pris for banken, som aldrig blev andet end en klods om benet på Coop-koncernen, har givet Sydbank adgang til to millioner medlemmer i Coop via det fortsættende datterselskab Coop Bank. Som der står i tirsdagens pressemeddelelse, skal partnerskabet mellem Coop amba og Sydbank give »attraktive værditilbud« til de 88.000 kunder i Coop Bank og altså de to millioner medlemmer i Coop amba. Sidst jeg tjekkede, havde Sydbank ikke nogen unik forretningsmodel, som kunne give banken mulighed for at yde særligt gode priser til nogen i forhold til andre banker, så formuleringen i fondsbørsmeddelelsen handler alene om, at Coop giver Sydbank adgang til markedsføring over for Coops kunder. At gøre Coop til en rabatklub Det er selvfølgelig godt set af Sydbank-topchef Karen Frøsig, for det er ikke hver dag, at man får adgang til to millioner potentielle kunder. Om salget så flugter med Pernille Skippers egen fortælling om gennem foreningsejerskabet at gøre virksomheden til en rabatklub, ligesom det er sket med Ældre Sagen, det er et andet spørgsmål. Hvis det handler om at skabe en fortælling om Coop amba som et værdifællesskab forankret i andelstanken og bæredygtighed, så passer historien ikke med at give en børsnoteret bank adgang til medlemmerne af Coop. Det skal Pernille Skipper ikke kun have røg for. Man må i samme åndedrag slå fast, at Pernille Skipper lige præcis gør alt det, hun skal, for at redde Coop fra en truende konkurs. I den store kriseplan fra starten af april var det en forudsætning, at der skulle rejses op mod 500 millioner kroner fra blandt andet salget af Coop Bank. Det lykkes for Skipper med den nye handel at få rejst 345 millioner kroner – måske lidt mere eller mindre, når handlen er endelig. Helt præcis betaler Sydbank egenkapitalen i selskabet med et tillæg på 89 millioner kroner. Løfter kun indtjeningen ganske lidt Man kan nemlig spørge, hvad Sydbank mon ville betale for Coop Bank, hvis ikke der fulgte en adgang til to millioner medlemmer med. Prisen ville med sikkerhed være lavere. Lad os være ærlige. Coop Bank løfter kun balancen med 1,8 procent og indtjeningen med 1,2 procent i Sydbank, hvis man regner på årsrapporterne fra 2023. Når man betragter udviklingen i Coop Bank, kunne man sagtens argumentere for, at prisen skulle være lavere end for andre banker. Sydbank og Danske Bank handles på børsen til lige omkring deres indre værdi, men der har længe været talt om, at Coop Bank ikke sad med nogen imponerende udlånsportefølje, ligesom banken faktisk aldrig rigtig har tjent penge før i 2023, da Coop Bank havde et overskud på 41 millioner kroner. For et par år siden blev danske banker handlet til en kurs/indreværdi på cirka 0,77 svarende til, at prisen for en krones egenkapital var 77 øre. Baseret på den måde at regne på ville købsprisen for Coop Bank være cirka 200 millioner kroner i stedet for 345 millioner kroner. Man kan således lege med tanken om, at Sydbank har betalt cirka 150 millioner kroner for adgangen til Coops to millioner medlemmer. Det er 75 kroner pr. medlem. Et sjovt regnestykke. Det helt afgørende ved salget af Coop Bank er, at salget af Coop betyder, at der kan sættes endnu et flueben i den kriseplan, som den administrerende direktør for energivirksomheden OK, Michael Løve, står bag. Planen, som skal sende to milliarder kroner ind i Coop-koncernen og dermed forhindre en truende konkurs, er stadig en af de mest originale redningsaktioner i dansk erhvervsliv nogensinde. Det er usædvanligt, at et selskab, som er vokset ud af Coop, selv ender med at være den kontrollerende ejer af Coop Danmark. OK selv er også et andelsselskab ejet af forhandlere og kunder, herunder ikke mindst af de Coop-forretninger, som driver de 670 OK-stationer rundt om i Danmark. Opgør med Skippers forgænger Salget af Coop Bank er imidlertid også i lige så høj grad et opgør med Pernille Skippers forgænger. Det var Lasse Bolander, som i 2023 besluttede at kaste Coop ud i et bankeventyr. Da Lasse Bolander lancerede banken, lød det, at man ville udfordre de gamle banker og i løbet af en årrække skaffe 235.000 kunder, sagde bankens direktør, Allan Nørholm, til Børsen for 11 år siden. Facit er, at der aldrig kom flere end 88.000 kunder ind i Coop Bank. Lasse Bolander vurderede også i Børsen i 2013, at banken i løbet af de første ti år ville skabe et samlet overskud på 27 millioner kroner for Coop. Status efter de første ti år var, at banken samlet havde et underskud på 215 millioner kroner og har krævet et nyt kapitalindskud på 250 millioner fra ejerne i Coop amba. Det kan man let regne ud ved at trawle bankens regnskaber igennem, som jeg har gjort. Banken var og er en fiasko. De her tal fortæller ikke engang hele historien, for man skal ikke bare se på, hvad der har været af tab og underskud. Man skal spørge, hvordan det var gået, hvis man havde brugt sin kapital og sin tid på kerneforretningen i stedet for at jagte tabsgivende eventyr. Man kan derfor i hvert fald sige, at Pernille Skipper foreløbig gør det væsentligt bedre end sin udygtige forgænger, omend det måske heller ikke er så svært. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/nyhedsanalyse/pernille-skipper-saelger-ud-prisen-for-at-rejse-millioner-til